![]() |
På vej ti Sydney |
Jeg rejste til Australien den 8. oktober, og landede i Sydney om morgenen den 10.
Jeg tog toget ca 150 km mod nord, og besøgte vores venner Wendy og Harry. De har også en Arcus magen til vores, og de har passet på vores bil siden April.
![]() |
Der kommer hver dag et par latterfugle på Wendy og Harrys terasse. De holder haven fri for slanger, de små i det mindste. |
Det blev til et par hyggelige dage, og vi var omkring i lokalområdet.
![]() |
Wendy og Harry |
Vi besøgte også det lokale zoo. hvor en bister saltvandskrokodille holder til.
Mandag kørte jeg til Tocumwal i vores “nye” bil, og ca 10 timer senere var jeg fremme ved vores Australske hjem, hos Valda og Kevin.
![]() |
Stor bil og 11 meter trailer fylder ikke meget |
![]() |
sammen med Australske lastvognstog |
Kevin var på hospitalet med lungebetændelse, han var i bedring, og kom hjem 2 dage senere. Jeg fik flyttet ind, og fik samlet diverse ting sammen, som jeg skulle have med sammen med trailer ig fly til Bachus March, hvor jeg har arrangeret værkstedsplads til at klargøre flyet til næste sæson.
![]() | |
Her er kroppen klar til at komme i hangar på nylavet "vogn" |
![]() |
Færdig installeret iltanlæg |
![]() |
Cockpit, med sædet afmonteret |
![]() |
Tanke kontrolleret og vingerne poleret |
Birgittes ankomst herud er lidt forsinket. Hun har passet vores barnebarn Sander, der var så uheldig at brække benet kort før vores planlagte afrejse herud. Vi havde så lige en ny situation, så det mest naturlige var at jeg rejste ud og passe fly, og Birgitte blev hjemme og passe Sander på hverdage.
Birgitte planlægger at rejse herud på lørdag den 1. nov. Hun flyver til Melbourne, og vi forventer at køre til Tocumwal et par dage senere.
I nat fik vi kraftig regn med lyn og torden. Heldigvis holdt teltet vandet ude, og det holdt også til de kraftige vindstød.
Mange hilsener
Jørgen