Birgitte skriver. Lørdag d. 7. februar 2015
Vores seneste indlæg sluttede med en beskrivelse af Jørgen og Rasmus' rekordflyvning i december. Så vi bringer lige avis-udklippet i denne anledning:
 |
| De kvindelige deltagere i Nytårs aften |
Nytårsaften
fejrede vi i hangaren på flyvepladsen sammen med vore klubkammerater.
Det var den traditionelle grill med kød, pølser og salat. En hyggelig
aften, som dog sluttede inden midnat, fordi vi blev ædt af myggene, og
fordi vi forventede godt flyvevejr den efterfølgende dag
Januar måned endte med at blive en meget stille måned med hensyn til svæveflyvning. Normalt er det årets bedste måned, men i år kom vi til at ligge i en kold luftstrømning fra syd, hvilket betød, at vi havde det koldt for australske forhold (under 30 grader)
 | |||||
| Tid til vedligeholdelse af Julie (bemærk vores udendørs soveplads i baggrunden) |
Men der har heldigvis været gode dage også i januar, og vi har også haft nogle gode flyvninger med dejlige oplevelser.
 |
| Afbrænding af høstede rismarker kan give ganske god termik |
På en anden flyvning var vi først fløjet mod nord og derefter mod vest. Men vi blev fanget af en byge linie, som vi var nødt til at flyve igennem. Heldigvis valgte vi at krydse linien ret tidligt på eftermiddagen, så bygerne endnu ikke havde udviklet sig til torden byger
 | |||||
| Det var vigtigt at krydse byge linien, inden nedbøren blev alt for kraftig |
Januar måned bragte også en anden oplevelse, for vi var til bisættelse af et tidligere medlem af flyveklubben, John Lynch Han boede på en farm uden for byen, hvor han havde etableret en landingsbane til sit motorfly og til sine gæster (historien beretter, at porten nemlig var altid låst, så hvis man ville ind til ham, måtte man komme flyvende)
John var en meget afholdt person, og han blev brugt flittigt som slæbepilot. Han var således den slæbepilot i Australien, der har udført flest slæb (rygtet siger 40.000 slæb, men det er nok i overkanten).
Hans nærmeste familie (en bror og en søster) havde arrangeret bisættelsen, og Johns sidste ønske var, at hans aske skulle spredes ud over ejendommen fra et fly. Venner og familie samledes i laden, der fungerede som værksted og hangar. Der var opstillet stole, og en autoriseret person fra kommunen holdt først en lille tale, hvorefter alle, der havde noget at fortælle eller mindes om John, var velkomne til at stå frem.
Der kom en del sandheder frem, som havde været holdt hemmelige i mange år. Det var meget, meget spændende at få lov til at være med til.
Herefter gik hans bror ombord på klubbens slæbefly sammen med piloten, Bill. De medbragte Johns aske i en urne, og ved et lowpass over ejendommen blev asken spredt. Ved det næste lowpass blev der drysset roser ud over asken.
Det var en meget følelsesladet bisættelse, selvom vi aldrig har mødt John
 |
| Johns interesser spændte fra kontrabas til flyvning. |
 | ||
| Papegøjen (en "galah") var ofte med ham ude at svæveflyve. Det forlyder, at den blev meget anspændt, når en ørn fløj sammen med dem. Papegøjen er forøvigt over 37 år, og den har boet hos John i alle årene, fordi den brækkede den ene vinge som unge |
Jeg har øvet flittigt i at selvstarte med og lande Julie, og i torsdags ville det blive vejr til en god flyvetur, så vi besluttede, at dette skulle være dagen for min første solo i selvstart og i Julie.
Jeg udskrev en 514 km ud-hjem til Hillston, og det blev en rigtig god tur.
Termikken startede sent, så jeg gjorde det samme. Var først i luften kl. 13.45 og klar til at tærskle ud kl. 14. På det tidspunkt gik termikken kun til 1400 meter, så jeg listede mig nordpå, hvor der var skyer. Jeg skulle dog flyve over 100 km, før jeg fik kontakt med dem, men heldigvis var der godt stig under dem.
Min hastighed på de første 100 km var meget lav, men den steg, da jeg kom op i det gode vejr. Ved Hillston var det næsten overskyet, og jeg måtte beslutte, om jeg ville flyve østpå hjemad eller vestpå.
Det så bedst ud mod øst, så den retning valgte jeg. Men det var ved at blive sent (jeg vendte Hillston kl. 17), og den sidste time på opgaven måtte jeg tage lidt svage bobler for at være sikker på at komme hjem.
Jeg landede i fin stil klokken 19, hvor Jørgen havde aftensmaden klar.
Turen indbragte mig 3 nye Danmarksrekorder for kvinder i Åben klasse:
- Fri distance, ud-hjem, ikke deklareret. Ca. 514 km
- Målflyvning, ud-hjem, deklareret. Ca. 514 km
- Målflyvning, lige linie, deklareret. Ca. 257 km
 | ||
| Skyggerne var ved at blive lange, da jeg landede |
Det ser ud til, at vi de næste par dage får fint flyvevejr. I hvert tilfælde bliver der lovet 40 grader i morgen, så vi forbereder os på en lang flyvetur.
http://www.weatherzone.com.au/nsw/riverina/tocumwal
Nærmere herom i næste blog
Mange hilsener
Jørgen og Birgitte
