lørdag den 7. februar 2015

3 nye Danmarksrekorder - igen


Birgitte skriver. Lørdag d. 7. februar 2015

Vores seneste indlæg sluttede med en beskrivelse af Jørgen og Rasmus' rekordflyvning i december. Så vi bringer lige avis-udklippet i denne anledning:




 




De kvindelige deltagere i Nytårs aften
Nytårsaften fejrede vi i hangaren på flyvepladsen sammen med vore klubkammerater. Det var den traditionelle grill med kød, pølser og salat. En hyggelig aften, som dog sluttede inden midnat, fordi vi blev ædt af myggene, og fordi vi forventede godt flyvevejr den efterfølgende dag
  
 
Januar måned endte med at blive en meget stille måned med hensyn til svæveflyvning. Normalt er det årets bedste måned, men i år kom vi til at ligge i en kold luftstrømning fra syd, hvilket betød, at vi havde det koldt for australske forhold (under 30 grader)


Tid til vedligeholdelse af Julie (bemærk vores udendørs soveplads i baggrunden) 




Men der har heldigvis været gode dage også i januar, og vi har også haft nogle gode flyvninger med dejlige oplevelser.



Afbrænding af høstede rismarker kan give ganske god termik


 På en anden flyvning var vi først fløjet mod nord og derefter mod vest. Men vi blev fanget af en byge linie, som vi var nødt til at flyve igennem. Heldigvis valgte vi at krydse linien ret tidligt på eftermiddagen, så bygerne endnu ikke havde udviklet sig til torden byger











Det var vigtigt at krydse byge linien, inden nedbøren blev alt for kraftig









 

Januar måned bragte også en anden oplevelse, for vi var til bisættelse af et tidligere medlem af flyveklubben, John Lynch Han boede på en farm uden for byen, hvor han havde etableret en landingsbane til sit motorfly og til sine gæster (historien beretter, at porten nemlig var altid låst, så hvis man ville ind til ham, måtte man komme flyvende)

John var en meget afholdt person, og han blev brugt flittigt som slæbepilot. Han var således den slæbepilot i Australien, der har udført flest slæb (rygtet siger 40.000 slæb, men det er nok i overkanten). 

Hans nærmeste familie (en bror og en søster) havde arrangeret bisættelsen, og Johns sidste ønske var, at hans aske skulle spredes ud over ejendommen fra et fly. Venner og familie samledes i laden, der fungerede som værksted og hangar. Der var opstillet stole, og en autoriseret person fra kommunen holdt først en lille tale, hvorefter alle, der havde noget at fortælle eller mindes om John, var velkomne til at stå frem.

Der kom en del sandheder frem, som havde været holdt hemmelige i mange år. Det var meget, meget spændende at få lov til at være med til.

Herefter gik hans bror ombord på klubbens slæbefly sammen med piloten, Bill. De medbragte Johns aske i en urne, og ved et lowpass over ejendommen blev asken spredt. Ved det næste lowpass blev der drysset roser ud over asken.

Det var en meget følelsesladet bisættelse, selvom vi aldrig har mødt John





Johns interesser spændte fra kontrabas til flyvning.




Papegøjen (en "galah") var ofte med ham ude at svæveflyve. Det forlyder, at den blev meget anspændt, når en ørn fløj sammen med dem. Papegøjen er forøvigt over 37 år, og den har boet hos John i alle årene, fordi den brækkede den ene vinge som unge  
 

Jeg har øvet flittigt i at selvstarte med og lande Julie, og i torsdags ville det blive vejr til en god flyvetur, så vi besluttede, at dette skulle være dagen for min første solo i selvstart og i Julie.

Jeg udskrev en 514 km ud-hjem til Hillston, og det blev en rigtig god tur.









Termikken startede sent, så jeg gjorde det samme. Var først i luften kl. 13.45 og klar til at tærskle ud kl. 14. På det tidspunkt gik termikken kun til 1400 meter, så jeg listede mig nordpå, hvor der var skyer. Jeg skulle dog flyve over 100 km, før jeg fik kontakt med dem, men heldigvis var der godt stig under dem.

Min hastighed på de første 100 km var meget lav, men den steg, da jeg kom op i det gode vejr. Ved Hillston var det næsten overskyet, og jeg måtte beslutte, om jeg ville flyve østpå hjemad eller vestpå. 

Det så bedst ud mod øst, så den retning valgte jeg. Men det var ved at blive sent (jeg vendte Hillston kl. 17), og den sidste time på opgaven måtte jeg tage lidt svage bobler for at være sikker på at komme hjem.

Jeg landede i fin stil klokken 19, hvor Jørgen havde aftensmaden klar.

Turen indbragte mig 3 nye Danmarksrekorder for kvinder i Åben klasse:


  • Fri distance, ud-hjem, ikke deklareret. Ca. 514 km
  • Målflyvning, ud-hjem, deklareret. Ca. 514 km
  • Målflyvning, lige linie, deklareret. Ca. 257 km

Skyggerne var ved at blive lange, da jeg landede





Det ser ud til, at vi de næste par dage får fint flyvevejr. I hvert tilfælde bliver der lovet 40 grader i morgen, så vi forbereder os på en lang flyvetur.

 http://www.weatherzone.com.au/nsw/riverina/tocumwal

Nærmere herom i næste blog 

Mange hilsener

Jørgen og Birgitte


onsdag den 31. december 2014

3 nye Danmarksrekorder og på gensyn til Rasmus

Birgitte skriver. Tirsdag d. 30. december 2014

De seneste 14 dage har jeg været crew, imens Rasmus har haft forsædet i Julie. Crew indebærer ”washing, cleaning, cooking and shopping”. Men det har været ok, og jeg ved, at Rasmus og Jørgen har sat pris på det.
Og jeg har også haft tid til at strikke lidt ind imellem
 
Trøje og vest til Sander hjemme i Galten
 
Der er grill aften næsten hver lørdag i hangaren. Lørdag d. 20. december var der også fælles spisning med julemad, som Judy Renner havde lavet.


 

 
Julekomsammen på flyvepladsen d. 20. december 2014

 

 

Rasmus fik nogle fine flyvninger, imens han var herude. Hans mål var gode flyvninger, en Danmarksrekord og en 1000 km flyvning. Vejret blev ikke til 1000 km, men én flyvning – d. 21. december  -  indbragte ikke mindre end 3 Danmarksrekorder. 

Jørgen beretter fra turen:
"Søndag d. 21. december 2014 lovede vejrudsigten godt flyvevejr mod nordvest og vest, så Rasmus og jeg besluttede at gentage opgave fra torsdag, dog med den ændring, at vi tilføjede et vendepunkt syd for 1. vendepunkt, så opgaven blev en 1000,3 km FAI trekant, hvor det 1. ben var 400,7 km

Vi tankede benzin og vand, så vi havde en startvægt på 800 kg, som er maksimum for Arcussen.
Birgitte smurte en solid madpakke til os, og vi havde drikkevand med i 3 camel bags.

 
Rasmus og Jørgen før starten på rekord-flyvningen d. 21.december 2014

 
Turen startede fint – tidlig termik lovede godt. Dog blev termik styrken ikke så kraftig som forventet, så ved 1. vendepunkt 400 km mod nordvest havde vi kun fløjet med en gennemsnits hastighed på ca. 80 km/t, så vi kunne jo hurtigt regne ud, at det ville blive langt efter solnedgang, hvis det ikke blev bedre.

1. ben var ganske vist modvinds benet, men vi erkendte, at vores opgave var urealistisk at gennemføre, så vi valgte det sikre, nemlig at returnere til startpunktet, og derefter fløj vi så mange km, som dagen kunne bringe.

Kort ført vi landede, havde vi tilbagelagt 931 km, og vores flyvetid var 8:31. Men da opgaven var lavet, så vores 1. ben var på 400 km, betød det, at vi havde 3 nye Danmarksrekorder i hus:

  • 801,5 km ud-hjem målflyvning (deklareret før start) i to-sædet klasse
  • 802,3 km ud-hjem fri distance (ikke deklareret) i to-sædet klasse
  • 931,7 km fri distance over max. 3 vendepunkter (ikke deklareret) i to-sædet klasse

Ingo Renner gratulerer Rasmus og Jørgen

 

 

 

 
 
 
Vi fejrede rekorderne med champagne i hangaren efter lukketid sammen med vore australske kammerater.
--
Jeg har nydt at flyve med Rasmus. Han er en meget dygtig pilot og kan holde flyet flyvende i meget svage forhold, men samtidigt formår han at flyve optimalt og rigtig stærkt, når forholdene tillader det. Han får simpelthen det bedste ud af flyet"
 

Birgitte skriver (igen):

Den 24. december var en temmelig almindelig dag herude, men vi fejrede aftenen med et par gode bøffer og julegaver fra ungerne i Galten
 
Jule-aften på terrassen
 

Jørgen havde omskolet Rasmus til Arcus og til selvstart, og imens Jørgen og jeg spiste julemiddag hos Valda d. 25. december midt på dagen, forsøgte Rasmus at flyve 500 km trekant, da han aldrig har fået denne diamant betingelse godkendt. Og faktisk manglede han også 300 km mål diamanten
 
Jul hos Valda (Kevin er stadig på sygehuset)




Nej, det er ikke nytårs aften!
 
Denne dag var vejret imidlertid ikke godt nok, så det lykkedes ikke, men han havde en god tur.

Lørdag d. 27. december var vejret rigtig godt, så vi tilbød ham at flyve Arcussen solo igen. Og denne gang lykkedes det. Rasmus fik således flyvning til 2 diamanter og var vist rigtig godt tilfreds.
 
Rasmus tærskler hjem i Julie efter sin 500 km flyvning
 

 
Godt tilfreds
 
Og så blev det farvel og på gensyn til Rasmus. Vi har nydt at have ham her, selvom vi har boet tæt i vores lille hus. Jørgen og jeg har sovet i telt under et halv-tag, så det har givet lidt rum i huset.


28 grader - så ingen grund til så store overvejelser


I går, mandag, kørte vi Rasmus til Cobram, 20 km herfra. Han skulle med bus og tog til Melbourne og vil være hjemme i Danmark ved middagstid tirsdag. En rejse på små 40 timer incl. tid til et par timers sight seeing i Melbourne.
 
 

I går havde vi passage af en trug linie med kraftigt blæsevejr, og i dag ligger vi i kold luften, så vi fryser lidt i bare 25 grader midt på dagen. Men fra slutningen af ugen bliver det varmt, rigtig varmt.


Så håber vi på nogle gode, lange flyvninger  

Nu vil vi ønske vores familie og vore venner et rigtigt godt nytår 

Jørgen og Birgitte

 

 

 

 

 

lørdag den 20. december 2014

3 nye Danmarksrekorder - lige ved og næsten


Birgitte skriver. Lørdag d. 20. december 2014:

Tusinde tak til olderne for dejlig julehilsen fra Frederikssund
 
Dejlig julehilsen fra min mor og Preben
 


Jørgen alkohol-testes inden dagens flyvning
 
 



For nogle dage siden havde vi besøg af en kontrollant fra CASA (det australske luftfartsvæsen). Efter briefing skulle alle, der havde intension om at flyve denne dag, blæse i ballon og spiritus-testet!!!! Der var ingen, der testede positivt …..
 

 

 

 
Judy Renner med helt tam papegøje
 
Vi har været til middag hos Judy og Ingo Renner. Ingo har været verdensmester 4 gage og australsk mester 19 gange. Det var rigtig hyggeligt at være ude hos dem. De bor lige ved siden af flyvepladsen. Judy har et stort hjerte for alle, der har det svært. Især dyrene mærker hendes kærlighed. For en måneds tid siden blev en papegøje unge hårdt såret, og Judy tog den til sig. Nu er den helt tam og foretrækker at sidde på hendes skulder.

 
 
Vi hentede Rasmus i Melbourne søndag morgen kl. 3. Vi kørte hjemmefra ved midnat (300 km hver vej) og var tilbage i Tocumwal kl. 6.30. Jeg havde sovet et par timer i bilen, så jeg var frisk, da vi kom hjem. Jørgen og Rasmus lagde sig en times tid, inden vi tog på flyvepladsen. De fløj en god tur om eftermiddagen.
 

Der arbejdes på startbanerne
 
I mandags skulle der laves vedligeholdelse på start banerne, så flyvepladsen var lukket hele dagen. Det var ærgerligt, for vi gik glip af en god flyvedag. 

 

 
 
Rasmus og jeg cyklede en tur ned til floden. Det var meget varmt – over 35 grader – så det var dejligt at få kølet tæerne
 
Birgitte dypper tæerne i Australiens største flod, Murray River
 

 

Så skøn er naturen mindre end 5 minutters cykling fra vores hus
 

 

 

 

 
 
Torsdag forsøgte Jørgen og Rasmus at flyve en opgave, som kunne indbringe dem op til 3 nye Danmarksrekorder. Her er Rasmus’ beretning fra dagen:
Rasmus skriver:
"Vi startede fra flyvepladsen klokken 11 om formiddagen. Vi var klar over, at det ville blive en lang dag i cockpittet, men ikke klar over, at den ville blive så lang, som den rent faktisk blev.


 
Vi havde udskrevet et opgave på 806 km, og ved gennemførelse af opgaven ville vi have lavet 3 nye danmarksrekorder. Opgaven gik 400 km ud mod nordvest og tilbage igen. Den nuværende danmarksrekord er på i alt 788 km, så vi skulle alene gennemføre en opgave, som var længere end den tidligere rekord.
 
Da vi lettede fra jorden, var temperaturen stadig ikke helt højt nok oppe til, at der var brugbar termik, og himlen var helt blå. Vi brugte derfor motor, til vi var i 1.100 meters højde ude over vores startpunkt, som lå 16 km fra flyvepladsen. Med det samme vi var ved startpunktet, klappede vi motoren ind og krydsede startlinjen. Turen var i gang.



 

Den første halvanden time var en kamp i forholdsvis lav højde og uden termik-skyer til at vise os, hvor termikken stod. Samtidigt havde vi 40 km/t modvind. Så det gik meget langsomt.

Senere blev det dog lidt bedre, og der begyndte at komme skyer, som vi kunne bruge.

Hele vejen op til vendepunktet gik dog utrolig langsomt, og vejret var meget ringere, end vi havde håbet. Vi kæmpede dog for vores sag, og kl. 16:20 fik vi vendt vendepunktet godt 400 km væk og kunne sætte kursen hjemad.

På daværende tidspunkt havde vi brugt præcis 5 timer på at flyve halvdelen af turen (80 km/t i gennemsnit), og vi vidste, at vi nok ikke kunne flyve til efter kl. 19, da solindstrålingen så ville være for svag. Vi vidste samtidig også, at hvis vi holdt den samme gennemsnits hastighed som indtil nu, ville vi først være hjemme kl. 21:20, og da er solen for længst gået ned.


 
 
Turen hjemad gik væsentlig hurtigere end turen ud, men problemet var, at vi kæmpede mod tiden. Solen var ved at gå ned, og aftentermikken var meget svag. Den sidste termikboble fik vi kl. 18:50, og herefter var der ikke mere at komme efter. Boblen bragte os i 2.000 meter, og med kun 85 km tilbage af turen burde det lige præcis kunne lade sig gøre at glide det sidste stykke.



Problemet var dog, at vi skulle tilbage til vores startpunkt, som lå 16 km fra flyvepladsen. Det ville sige, at vi i hvert fald skulle ankomme i 300 meters højde for, at der var plads til at klappe motoren ud og få den startet eller til en eventuel nødlanding, hvis ikke motoren ville starte. 
Der blev brainstormet en del i cockpittet, for vi kunne nu se, at vi ville blive meget presset med højden. Planen var, at vi ville starte motoren, så snart vi havde krydset ankomstlinjen, men 4-5 km før kunne vi se, at vi ville ankomme til linjen i 150 meters højde, hvilket er for lavt til at kunne starte motoren.

3 kilometer før linjen passerede vi således de 300 meters højde og besluttede af sikkerhedsmæssige grunde at starte motoren og fløj slukøret tilbage til flyvepladsen. 
Det blev til i alt 803 km med 100 km/t i gennemsnits fart. Alt i alt var vi 8 timer og 30 minutter i luften, og havde en rigtig god tur, selvom det ikke blev til nogen Danmarksrekorder denne gang"


Rasmus
 
 
 

 
I Australien bliver julen ikke fejret d. 24. december om aftenen, men vi er inviteret til at holde jul sammen med Kevin og Valda og et par af deres voksne børnebørn på torsdag d. 25. december. Her fejrer man julen midt på dagen med gæster og god mad, så det glæder vi os til. Dog har Jørgen og Rasmus forbeholdt sig rettet til at flyve i stedet for, hvis det bliver 1000 km vejr denne dag. 

Dette bliver nok sidste indlæg inden jul, så vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 

Mange hilsener

Jørgen, Rasmus og Birgitte