Selvstart, gode flyvninger, hyggeligt samvær samt bryllupsdag

Birgitte skriver.Onsdag d. 3. december 2014



Vores vært, Kevin, er stadig på sygehuset, men i bedring. Så vi passer have og pool, så godt, vi kan.

Jørgen var ikke omskolet til pool, så da Valda kom hjem en tur i sidste uge, var hun ved materialisten og købe kemikalier til at fjerne alger. Poolen er ved at være fin og indbydende igen.

Poolbunden renses

Jeg øver mig i at selvstarte med Julie, men jeg har da godt nok hænderne fulde:

”Husk at kalde op, når du er klar til start. Husk at tjekke temperaturen. Husk at tjekke omdrejninger. Husk flaps. Hold retningen. Pas på farten”. Og så i 35 graders varme!

Men det går nu meget godt.

Flyvepladsen med golfklub og byen i baggrunden

Det er dejligt at være medlem af Southern Riverina Gliding Club. Ingo Renner – fire gange verdensmester og 19 gange australsk mester - er utrolig dygtig og holder en god briefing hver formiddag, hvor han analyserer vejret og kommer med forslag til dagens opgave.

Men det er væsentlig anderledes briefinger, end vi er vant til fra Danmark, hvor vi bruger computer, XC Skies, Opmet, DMI, temp osv. osv. Ingo kommer med gårsdagens avis, hvor der er en 5 døgns vejrudsigt med et billede på størrelse med en tændstik æske af hele Australien med indtegnede fronter. Derudover har han et enkelt ark A4 papir med en computer genereret vejr udsigt for vores område. Alligevel rammer hans vejrforudsigelser og forslag til opgaver plet næsten hver gang.

Ingo briefer

Hans kone, Judy Renner, yder også en stor indsats i klubben og sørger også for diverse sociale indslag. Hvis hun ikke flyver, arrangerer hun grill party i hangaren hver lørdag aften.

BBQ

BBQ

Lige nu er her flere gæster på pladsen, som lige som os har medbragt deres egne fly. Én pilot med en Arcus magen til Julie. Og når jeg skriver ”magen til”, skal det tages bogstaveligt, for han bad Schempp-Hirth om at lave bl.a. en nøjagtig kopi af vores instrumentbræt.

Der er også en enkelt kinesisk pilot her, og derudover har der været en ung mand, Richard, og hans far i nogle dage. De bor i Darwin – 3.500 km herfra - men Richard skulle have mulighed for at flyve med Ingo Renner.  Richard fløj solo i sidste uge, bare 15 år gammel.

Og så er det blevet sommer. For en uge siden havde vi passage af et uvejr, som et par timer om eftermiddagen gav voldsomme vindstød (orkan-styrke). Heldigvis stod både Julie og transportvognen godt tøjret på flyvepladsen.

Vi har oplevet 90 km vind, så der tøjres grundigt

 Hele byen var uden strøm i to timer, så den stod på ost og brød til aftensmad. Allerede kl. 16 var det så mørkt, som det normalt er en time efter solnedgang. Og da vi turde bevæge os ud igen, opdagede vi, at der var fløjet en tagplade af et skur. Denne plade lå på bunden af poolen.

 

De seneste par dage har vi haft flot sommervejr og over 35 grader og rigtig godt flyvevejr.

Lørdag fløj vi 440 km mod vest og nord. DeN sidste time, vi fløj, tilbagelagde vi 180 km!

Søndag startede med kun ringe termik, så vi havde ikke problemer med at holde varmen, da vi skulle kæmpe for at komme op, og med solen bagende ind i cockpittet var det ulideligt varmt. Efter en times tid kunne vi dog komme over 1000 meter, og så blev det straks lidt mere behageligt.

Der var mange byger rundt omkring, men vi havde ikke de store problemer med at holde os ude af den værste regn. Men det larmer vildt, når kæmpe store regndråber rammer den store hood.

Mod nord blev vejret rigtig fint, og skybasen var oppe i 13.000’ (4.000 meter). Så vi fik brug for vores ilt-anlæg. Man kan se rigtig langt fra denne højde – uden at se ret meget. For landskabet er for det meste gråt og gult med en masse indtørrede søer og floder, hvor der vokser lidt træer, fordi jorden er lidt mere fugtig dér.

Ingo havde nævnt, at der kunne blive dannet bølger, og det blev der. Vi fik kontakt til en rotor, som bar os op i 13.500’ på et tidspunkt, hvor basen på cumulusserne var væsentlig lavere. Desværre kunne vi ikke få kontakt til selve bølgen.

 

Flot lenticularis

Vi kunne kigge over cumulusskyerne mod øst

Mandag bød på en frontpassage, som ifølge vejrudsigten ville give tordenbyger over et stort område. Derfor besluttede alle at aflyse dagen, så vi ikke risikerede at blive fanget i uvejret. Det blev dog ikke så slemt, og allerede kl. 14 var det klaret fint op, og vi er lovet flyvevejr de kommende dage. Men fugtigheden blev høj, så det var faktisk en ubehagelig, fugtig varme, vi oplevede, så det meste af dagen opholdt vi os indendørs med air condition tændt.

I går fejrede vi vores 5 års bryllupsdag – dejlige år, hvor vi har nydt hinanden, vores familier, vore venner og livet. Vi fløj en tur i Julie – en deklareret opgave først mod øst og derefter mod vest. I alt ca. 250 km. Vi kunne kun komme i 1500 meter, så vi kunne holde varmen!

I går aftes spiste vi middag på den kinesiske restaurant her i Tocumwal sammen med de andre piloter, der gæster pladsen. Det var rigtig hyggeligt.

Vi glæder os til de næste 5 – og mange – år

Mange hilsener

Jørgen og Birgitte